tirsdag den 4. maj 2010

Elementer til rapport

Makér med rødt og skriv dit navn ud fra det du skriver om.
Når du er færdig med at skrive makér med grøn.
- God skrivelyst ;)

Mangler:
Skriv til nettet

AIDA-modellen

G-analytics
Browsershot
Navigation & brugervenlighed
Skitser af siderne (-> indhold på siderne - brugervenlighed)

Kode til Facebook fan

Igangværende:
Moodboard - Line
Tidsplan - færdig foreløbig - Sandra
Udviklingsmetode - færdig foreløbig - Sandra
Webgrid - Line
Svarfilm - Karina

Tegn

3-ring target ____________ 2.450 - 2.450
Budskab ____________________ 700 - 3.150
Fokusgruppe analyse _____ 16.350 - 19.500
Formål & mål _____________ 4.800 - 24.300
Indhold på sitet _________ 3.150 - 27.450
Definition kampagne ______ 1.100 - 28.550
Målgruppen _______________ 2.700 - 31.250
Måling af mål ______________ 800 - 32.050
Risikoanalyse ____________ 8.850 - 40.900
Situationsanalyse ________ 1.700 - 42.600
Sociale medier ___________ 5.800 - 48.400
Kundemøde 1 ______________ 1.600 - 50.000
Kodning vs. CMS __________ 2.500 -
52.000
Afsender + Køge Bugt plan_ 2.900 - 54.900
Sitemap/flowcart _________ 1.300 - 56.200
Søgemaskineoptimering ____ 4.500 - 60.700
Kundemøde 2 ______________ 1.200 - 61.900
Markedsføring ___________ 12.700 - 74.600
Film (koncept/idé)________ 6.700 - 81.300
Hillman Curtis ___________ 4.000 - 85.300
Design, billedelementer __ 3.200 - 88.300
Kommunikationsprocessen __ 5.000 - 93.300
Gestaltlovene ____________ 1.700 - 95.000






torsdag den 25. marts 2010

Greve-filmen blev god :)

Der er sket lidt siden fredag - både positivt og negativt. Vi havde jo en aftale med én fra vallensbæk, som kunne skaffe nogle unge til vores film. Tirsdag morgen sendte han så en besked med, at de alle havde fået kolde fødder, så han kunne ikke skaffe nogen alligevel. Det stiller vores film om vallensbæk rigtig dårligt. Vi bliver nødt til at prioritere vores tid. Vi kunne sagtens bruge noget af vores fremtidige projekt, på at lave filmen om vallensbæk, men vi bliver nødt til at prioritere vores projekt højt, for det er trods alt vores afsluttende. Derfor har vi valgt, at droppe vallensbæk og i stedet fokusere på de andre to film og vores speciale-projekt.

MEN vi har fået lavet greve-filmen færdig. Og den er blevet super god! Vi er stolte. Det færdige resultat er ikke offentliggjort endnu, og bliver det heller ikke før en gang i maj måned. Men vi har fået lavet speed-motion, krydret med spørgsmålene og noget fedt musik. Vi har her til morgen været inde i Historiens Hus til personalemøde, her viste vi filmen og de var helt vilde med det. Responsen var virkelig god, de synes det var rigtig sjovt og underholdende. Samtidig var den fastholdende og man blev nysgerrig efter svarene. Det var en underholdende måde at skabe opmærksomhed omkring emnet og kunne måske endda bruges som optakt til emnet på undervisningsplan. Vi har stadig nogle rettelser, men dem tager vi efter påske, hvor vi også skal have testet filmen på nogle unge. Filmen blev på ca. 6 minutter og det kan godt været at det er for langt, men det vil en test forhåbentligt vise.

Vi sagde samtidig på gensyn til dem. Vores praktik slutter officielt i morgen, men vi kommer jo derind igen, indtil vi er færdige med projektet.

Vi er nu gået i gang med at klippe filmen til Avedøre. Vi håber at vi kan blive færdige til i morgen, men umiddelbart, er der nogle komplikationer med reservation at klipperummet, men nu må vi se. Vi tror på, at vi kan gøre det en smule hurtigere nu, da filmen skal have sammen opbygning som den i greve, hvilket jo hjælper lidt på det hele.

Det har været spændende at være i praktik og lave noget på et rigtigt projekt. Vi er blevet taget rigtig godt imod derude, hvilket vi selvfølgelig er glade for. Projektet har været svært at komme i gang med. Historie og unge er ikke noget man normalt føler passer særligt godt sammen. Vi har haft mange idéer oppe og vende, men vi skulle have været hurtigere til at tage en beslutning om konceptet, og have fulgt vores første instinkt. Det vi vil tage med os videre, er nok at vi skal være hurtigere til at tage beslutninger i stedet for at svæve rundt om det. Vi skal stole mere på vores instinkter og være bedre til at planlægge vores tid. Alt i alt har praktikken være god og vi glæder os til at følge projektet helt til dør når vi begynder efter ferien.

fredag den 19. marts 2010

Påsken står for døren!

Vi startede ugen med at Karina og jeg tog ind til Avedøre. Her snakkede vi med Anja og de andre på kontoret omkring udviklingen af filmene. Vi var jo blevet færdige med Greve, men vi manglede stadig vallensbæk og Avedøre - hertil også spørgsmål. Anja og de andre havde ikke så meget på Vallensbæk, men Signe har netop siddet og skrevet om Avedøre Stationsby, og kom hurtigt med nogle guldkorn som vi kunne drage nytte af.

Vi satte os derfor over og fandt på nogle spørgsmål. For lige at opsummere, kommer her spørgsmålene for alle byerne:

Greve:
  • Hvad tror du navnet ”Greve” betyder?
  • Hvordan tror du Greve så ud i år 1950?
  • Hvad tror du Køge Bugt Planen er?
  • Greve er en del af Fingerplanen – Tror du, at det er rigtigt eller forkert?
  • I 1960’erne og 70’erne blev mange af parcelhusene og etagebyggerierne her i Greve bygget – de mennesker der flyttede, hvor tror du de kom fra
  • Giv byen "thumbs up"

Vallensbæk
:
  • Hvad tror du Køge Bugt Planen er?
  • Hvornår tror du, at s-toget kom til Vallensbæk?
  • Vallensbæk er en del af Fingerplanen – Tror du, at det er rigtigt eller forkert?
  • Hvorfor tror du, at der blev bygget så meget her i Vallensbæk omkring 1960’erne?
  • Hvor mange km tror du, at Køge bugt Strandpark er?
  • Giv byen "thumbs up"
Avedøre:
  • Hvor lang er ”bymuren” i km.?
  • Hvad tror du formålet var med at bygge en bymur omkring Avedøre stationsby? (valgmuligheder)
  1. Bymuren blev bygget som en middelalderfæstning for at holde uvedkommende væk fra byen
  2. Skabe fællesskab og tryghed – ligesom man havde i landsbyerne i gamle dage
  3. Bymuren blev bygget for at dæmpe larmen fra vejene og s-toget, så centrum af byen ikke blev generet af støjen
  • Hvad tror du Køge Bugt Planen er?
  • Avedøre er en del af Fingerplanen – men hvilken finger?
  • Hvorfor tror du, at der blev bygget så meget her i Avedøre omkring 1960’erne?'
Vi blev relativt hurtigt færdige med spørgsmålene og begav os mod vallensbæk, hvor Line stødte til, her fik vi hurtigt nogle fyre der ville stille op, men herefter stod tiden bare stille og de unge var slet ikke til at finde i byen. Hen på eftermiddagen valgte vi at tage hjemad.

Tirsdag morgen tog Karina og jeg til Avedøre, for at finde ruten vi skal have i byen. Den fandt vi hurtigt. Herefter drog vi mod ishøj for at mødes med Line, så vi kunne få hele ruten, helt fra toget. Bagefter fik vi ruten på plads i Vallensbæk.

Onsdag optog i lyd i togene og prøvede igen at få fat i nogle unge både i Vallensbæk og Avedøre.

Torsdag startede vi med at tage til Avedøre, til personalemøde. Herefter tog vi ned på gymnasiet i Avedøre, og spurgte om vi måtte filme der. Det var i orden. Vi valgte her en plads i solen ved siden af rygerne - og det gav pote! Indenfor en halv time havde vi de første syv mennesker i kassen, da vi hurtigt fik nogle stykker fra gymnasiet til at hjælpe os. Det var skønt! Her var vi også oppe i Store Hus og sikke en udsigt!!! Bagefter tog vi til gymnasiet igen, hvor vi fik nogle stykker mere til at svare på spørgsmålene. Rigtig god dag.

Her fredag sidder vi og klipper film og laver nogen andre små ting så vi kan få afsluttet projektet. Vi har været både heldige og uheldige, Vallensbæk er svær at få bugt med, men vi har nu fået en halv aftale i hus, med en der kommer fra Vallensbæk, samt (forhåbentligt) en masse af hans venner og veninder.

Vi tror på det, og kan så småt se resultatet foran os. Næste uge skal bruges på det sidste klipning, onsdag eftermiddag skal ud til praktikstedet og sige farvel og vi mangler også det sidste der skal filmes... men det skal nok gå det hele! :)

/Sandra


søndag den 14. marts 2010

14 dage tilbage i praktik

Bloggen har stået lidt stille siden 1. marts, men nu har vi fået gang i den igen! Grunden er højst sandsynligt at vi ikke rigtig har haft tid til at skrive. Men vi er heldigvis kommet noget længere end sidst. Som Karina har skrevet har vi fundet frem til konceptet, og har endda været ude og filme den første by. Nu mangler vi spørgsmål til de to andre byer - vallensbæk og Avedøre - og herefter skal de selvfølgelig filmes og klippes. Vi har 14 dage endnu, og jeg må sige at jeg er optimistisk. Jeg tror på konceptet og jeg tror på vi kan nå det. Så nu må vi holde humøret højt resten af tiden.


Planen for de næste 14 dage er, at vi starter mandag med at tage ind til Avedøre og lave resten af spørgsmålene. Herefter har vi 2 dage i hver by til at filme (vi håber på godt vejr og lidt varme) Den sidste uge er dedikeret til klipning og definering og uddybning af specialet.


Det er udfordrende at skulle filme. Dels skal man huske varmt tøj! At stå stille i så lang tid kan hurtigt resultere i en forkølelse. Det er også svært at henvende sig til andre mennesker. Jeg har rigtig svært ved det, fordi jeg på forhånd ikke tror der er nogle der vil medvirke og at de blot bliver irriteret over os. Karina er den der har nemmest ved det, og jeg er glad for hun gider. Indtil videre har jeg stået for interviewene, og for en sprogspasser som mig, er det også en udfordring. Jeg er ikke just glad for, at det er min stemme der skal bruges, men sådan er det. Det er ikke altid lige hyggeligt at stå foran kameraet, når der bliver rettet på en. Når man står foran kameraet har man ingen idé om, hvor man skal stå for ikke at komme med, og man har heller ingen fornemmelse af, hvor meget kameraet er zoomet ind eller ud.


Hele vores praktik har været præget af, at vore målgruppe har været svær at få fat på. Og vi har fundet ud af, at der er stor forskel på hvordan de unge forholder sig til deres egne byer. I Avedøre har de slet ikke noget tilhørsforhold og bruger stort set ikke tid i byen. Helt modsat er det i Greve, hvor de har hele deres liv. Sjovt som tingene kan ændre sig på så kort en afstand.


Under alle omstændigheder har vi 14 dage i vente, inden vi kan gå på påskeferie og inden praktikken er slut. Så nu skal der arbejdes og produceres. Så håber vi at stemningen er i top så vi kan kommer positive igennem de næste 14 dage :)

/Sandra

lørdag den 13. marts 2010

Forvirring omkring indslag på P4

Efter laaaang tids vinterferie-venten fik vi endelig fat på bibliotekaren Helle, som jo ville lave et indslag på P4 omkring vores praktik. Vores første tanker gik på, at vi selv skulle medvirke i indslaget og Helle ville spørge ind til nogle ting, som vi herefter skulle svare på. Herved kunne vi også reklamere for åbent hus-arrangementet, som skulle finde sted samme dag som indslaget. Vi blev klogere!

Helle var lidt uklar i hendes tilbagemelding på mail, hvor vi havde sendt hende et oplæg omkring indslaget - det var åbenbart ikke fyldestgørende og konkret nok. Vi tog ned på skolen dagen efter, både for at snakke med Helle, men også for lige at få nogle andre aftaler på plads. Efter en snak med Helle viste det sig, at det kun var hende der skulle reportere vores historie og mere konkret omkring markedsføringen af Køge Bugt-planen. Vi blev selvfølgelig rigtig skuffet alle sammen og blev enige med Helle om, at vi faktisk ikke rigtig havde noget hun kunne reportere.

Dog havde Helle også et indslag i starten af april og vi blev enige om, at vi måske skulle slå til der i stedet. Der er vores praktikperiode jo færdig og dermed burde vores film også være det. På den måde kan vi stadig få lidt gratis markedsføring ud af det og lytterne kan med det samme gå ind og se filmene på YouTube, så helt forgæves blev det ikke!

/Line

fredag den 12. marts 2010

Konceptudvikling

Pyhh, sikke tiden flyver afsted.
Som tidligere nævnt har vi brugt rigtig meget tid på at få aftaler i hus vedrørende fokusgruppeanalyse. Vi er lidt ærgelige over at der er gået så meget tid med det, da vi ser frem til at komme rigtigt igang med at producere selve filmene, hvilket også tager tid!

Den seneste tid har vi brugt tid på at brainstorme idéer til konceptet bag filmene. Vi kom frem til at FingerPlanen jo er en del af Køge Bugt Planen, og her er det tommelfingeren der er tale om. Derfor kom vi på at vi kunne bruge tegnet "Thumbs up" som et slags kendetegn. "Thumbs up" er ens betydning med noget man synes om eller godt kan lide. Dette er noget velkendt og de unge bruger især udtrykket "synes godt om" når de begiver sig rundt på facebook. Derfor passer dette godt både på Køge Bugt Planen og de unge (målgruppen).

Vores første tanke var at vi ville få forskellige typer af mennesker/personligheder, til at sætte, eller selv vise tegnet "Thumbs up" på de ting i deres by, som de synes godt om. Vi ville fange og følge dem rundt forskellige steder i byen og samtidig få dem til at vise eller gøre noget sjovt, fasinerende eller noget de var dygtige til. Det kunne være alt fra en ældre dame der danser en lille dans, til et barn der synger en sang eller f.eks. en ung gut der laver fede tricks på sit skateboard. På den måde kunne vi vise byens gode sider frem (Som gerne skulle være en del af Køge Bugt Planen, få noget humor med, og fange folks reaktioner. Det er altid fedt at se hvordan andre reagerer når der sker noget uventet.

Men, men, men...
Vores ovenstående idé blev vi nødt til at arbejde videre med og udvikle. For vi kunne godt selv se at det nok ikke var helt så realistisk at kunne få noget godt ud af det. Det er svært og ikke mindst enormt tidskrævende at skulle fange folk, men samtidig også at få dem til at udstille sig selv foran et kamera og foran andre mennesker og opføre sig fjollet eller præstere noget. Især også når det er sådan et vejr som det nu er, gråt, koldt og kedeligt. Man kan hurtigt mærke forskel på folk når solen skinner eller hvis det er gråt og vådt. Folk gider helst ikke stå for længe udenfor og så er det endnu sværere også at få dem til at vise/gøre noget.

Så taget alt i betragtning kom vi frem til at lave det Vox Pop-agtigt. Vi vil udvikle spørgsmål til de tre forskellige byer (Greve, Vallensbæk og Avedøre). Vi fanger de unge mennesker rundt omkring i byerne og lader hver by svare på de samme spørgsmål. Spørgsmålene skal vise hvor meget de unge egentlig tror og ved om deres egen by og dens historie i forhold til Køge Bugt Planen. Vi vil stadig benytte os af vores "Thumbs up", her skal den bare fungere som point. Man kan udfra hvor godt man synes om sin by, give byen 0-5 "Thumbs ups", hvor 5 selvfølgelig er det bedste.

Vi har planer om at klippe det fedt sammen, med nogle fede effekter, bl.a. fast speed motion. Og selvfølgelig skal man blive klogere på, hvad Køge Bugt Planen egentlig er og blive bevidst om at vestegen faktisk HAR en kulturhistorie.

Vi er lige blevet færdig med at filme i Greve og har nu alt råmaterialet til denne film. Så nu gælder det bare Vallensbæk og Avedøre de næste par dage og efterfølgende står den på at få det hele klippet sammen til de endelige små film.

/Karina

mandag den 1. marts 2010

Imens vi venter!

Da vores praktikvært Anja ikke kunne finde plads til tre ekstra mand i Historiens Hus, har vi fået vores eget lille ”kontor” i en bygning på den anden side af vejen – nemlig på Cirkusmuseet. Vores ”kontor” er beliggende på anden sal og består af et køkken, vores ”kontor”, en gildesal og et toilet. Hele etagen har vi for os selv, bortset fra når museets små besøgende skal spise frokost i gildesalen – især i efterårsferien har vi været hårdt ramt! Det må vi jo bare tage med.

Som tidligere beskrevet her på bloggen har vi været en del på stand by, da vi har ventet på at snakke med en masse forskellige mennesker, for at kunne komme videre i vores proces. Derfor har vi været nødsaget til at tænke andre veje og klare en del praktiske ting. Når vi har haft brug for inspiration og ny energi, har vi lavet lidt ballade på cirkusmuseet. Det giver et dejligt afbræk i arbejdet og man får tankerne et helt andet sted hen.

I efterårsferien var der hele ugen forestilling med Mr. Toons, hvilket jo resulterede i de mange børn på vores etage pga det kreative værksted. Vi havde stærkt brug for et møde med Anja for at komme videre, men hun sendte os i stedet hen for at se showet med Mr. Toons, da hun ikke lige havde tid til at presse os ind i programmet. Så vi fik et par fribilletter og satte os derefter tilrette. Her er en lille uddrag. Jeg kan cykle på ethjulet cykel, men han kan virkelig køre på ethjulet cykel – imponerende!





/Line

ARGH VINTERFERIE

Efter 4. uge i praktik, må jeg sige at det hele ikke går som forventet. Skolernes skiftevise ferie hjælper ikke på færdiggørelsen af fokusgruppeanalyserne. Vi har forsøgt at være ud i centrene, både i Greve og i Ishøj, men det giver ikke meget. Vores formodning er, at de fleste unge bruger deres ferie på at sove længe, eller på steder hvor de mener, der er mere sne og højere bakker end i lille Danmark. Vi har imidlertid fået fat i to drenge fra 2. semester på skolen, som kommer fra Greve. De svarede på spørgsmålene, men det gav ikke lige så meget som vi havde forventet. Til gengæld var det sjovt at høre den ene af dem fortælle, at ”dengang hans mor var barn, var Greve intet andet end en lille landsby”. Det er lige præcis dét, vi gerne vil fortælle de unge.

Tirsdag havde vi møde med Steen, vores vejleder og Anja fra praktikstedet. Her snakkede vi om opgaven generelt, men vi udtrykte også vores frustration omkring fokusgruppeanalyserne. Steen kom med den idé om at vælge en anden by end Ishøj. Dels fordi Ishøj tit bliver portrætteret i andre forbindelser, og dels fordi det kunne være interessant, at tage udgangspunkt i en anden mere ukendt by. Valget blev Vallensbæk. Her ville vi tage ud til 10. klasse og lave fokusgruppeanalyse der. Men også de havde ferie i sidste uge.

Det vil sige, at status for fokusgruppeanalyserne er således:

  • Greve: vi har fået fat i 2 personer. Gymnasiet vender tilbage efter ferie i dag.
  • Vallensbæk: 10. klasserne havde ferie i sidste uge, og skulle også gerne være tilbage i dag.
  • Avedøre: Vi var på gymnasiet i sidste uge, hvor vi forsøgte at få fat i kontaktpersonen for Historiens Hus. Det lykkedes ikke, men vi venter på svar fra ham. Hvis det ikke lykkes har vi fået tilladelse til at snakke med de unge i spisepauserne.

Alt i alt er det store spørgsmål: Hvorfor har unge vinterferie i år?

Angående P4, mangler vi stadig tilbagemelding fra Helle – også hun har holdt vinterferie. Vi har også fået svar fra hende der har skrevet speciale omkring kunstmuseers brug af sociale medier. Hun er endnu ikke færdig med specialet, men henviste til det oplæg hun skal holde d. 11. marts. Det overvejer vi stadig om vi skal med til.

Endnu en ting der er sket i den forløbne uge, er at vi har holdt oplæg om sociale medier på praktikstedet. Det var helt suverænt. De var virkelig nysgerrige og spørgende, og det var skønt at man kunne bidrage med en masse ting. Oplægget varede en lille halv time, hvor vi snakkede om Twitter, Flickr, YouTube og Facebook. Vi fik rigtig god respons og store klapsalver bagefter. Det gør jeg gerne igen, hvis det skulle være!

- Sandra

mandag den 22. februar 2010

Mange bolde i luften

Så er der gået endnu en uge i praktik. Det har været en lidt mærkelig uge, hvor tingene på den ene side er gået meget langsomt og på den anden side meget hurtigt. Vi har fået helt styr på de spørgsmål fokusgruppeanalyserne skal indeholde, men vi havde desværre fuldstændigt glemt, at det er vinterferie tid, så de gymnasier vi skal ud på, har fri. Det giver os et mindre tilbageslag, da vi skal så skal ud i de forskellige centre og snakke med de unge, og der vil det altid være lidt sværere at komme i kontakt med dem.


I mandags startede vi med at gå op på skolens bibliotek, efter nogle flere bøger. Her mødte vi bibliotekaren Helle. Helle er rapporter på P4 og spurgte om vi ville deltage i programmet. Dette tog vi selvfølgelig op med Anja, kontaktpersonen fra Historiens Hus, og hun kunne rigtig godt lide idéen. Vi ved endnu ikke om det bliver til noget og hvad vinklen på historien bliver. Men det kunne være rigtig spændende og kunne være en god oplevelse. Det ville kunne hjælpe projektet på vej, og samtidig være gratis reklame for skolen, Historiens Hus og ikke mindst os selv og vores kompetencer.


Vi har i øjeblikket mange bolde i luften. Når vi har udviklet vores koncept, skal vi have kontakt med DSB, fordi vi højst sandsynligt gerne vil involvere S-togene og stationerne. Vi har også skrevet til en studerende som i øjeblikket er ved at skrive et speciale om kunstmuseers brug af sociale medier, hendes studier kunne vi godt gøre nytte af i projektet. Det var praktikstedet der gjorde opmærksom på hendes speciale, da hun skal være taler ved et arrangement d. 11. marts. Dette arrangement overvejer vi også om vi skal deltage i.


I torsdags var der personalemøde på praktikstedet. Mødet går ud på, at man vender forskellige informationer og så tager man en runde hvor alle fortæller hvilke projekt de har gang i og hvordan det går med det. Efterfølgende spurgte Anja, om vi havde lyst til at holde et lille oplæg næste torsdag, hvor man har et udvidet personalemøde. Oplægget skal naturligvis handle om sociale medier og hvordan man får gjort brug af dem. Vi har mange forslag og det bliver sjovt at skulle holde oplægget. Men for mig er det lidt underligt, at jeg som 21årig kan føle mig som en ekspert indenfor området. Det er lidt vildt.


Derudover har vi talt med vores vejleder fra skolen, Steen, han spurgte om vi havde lyst til at deltage i åben hus arrangementet på skolen d. 3. marts, hvilket er samme dag, hvor vi eventuelt skal i radioen. Vi har også snakke med Lene, vores skolevejleder, om hvordan specialet kommer til at foregå. Her har vi valgt at lave et kampagnesite, som bygger på det projekt vi laver her i praktikken, men mere om det senere. Vi har også fået talt med Annette omkring kameraudstyr, så det er også på plads. Vi er også ved at få en aftale på plads med en fra Greve museum, som kan fortælle om Køge Bugt planen.


Det er ikke fordi vi ikke har noget at tage os til i det næste stykke tid :)


Sandra

fredag den 19. februar 2010

Så er vi kommet til den sidste arbejdsdag i vores trejde praktikuge. - Fredag den 19. feb.

Vi har fået gang i en masse ting som vi skal forbedre os på i den kommende uge:

- Fokusgruppeanalyse i byerne Greve, Ishøj og Avedøre. Dette kommer løbende til at foregå alle ugens dage i uge 8.

- fordrag om sociale medier torsdag den 25. feb. for medarbejdere på Cirkusmuseet.

- forberede os på radio indslag, som skal foregå den 3. marts på P4.

- I forlængelse af ovenstående punkt, skal vi også forbedre os på infomøde på 46h som foregår den 3. marts kl 17-19 ude på skolen. - Steen var nemlig hurtig at booke os, da han hørte at vi skulle i radioen netop samme dag. -Så var der jo også lige plads til at kunne reklamere for 46hs infomøde på P4.

Vi har fået talt lidt med Steen idag, mere bare generelt om hvordan det går i praktikken og om de ovenstående punkter.

Vi er igennem Anja, vores praktikværtinde, blevet gjort opmærksomme på en person som har skrevet speciale, lige netop om kulturhistorisk formidling til unge gennem sociale medier. Dette er jo meget interessant for os og vi har derfor kontaktet hende og håber nu på et møde.

Vi har også fået talt med Annette i formiddags og fået booket os ind på kameraudstyr, så det skulle også gerne være iorden. - Vi skal dog lige mødes med Annette en gang mere i næste uge for lige at gennemgå al udstyret og sørge for at det hele er der og virker som det skal.

/Karina.

mandag den 15. februar 2010

Idag har vi besøgt skolens bibliotek og lånt et par bøger, en om målgruppe analyse og Hillman Curtis´ bog om film til web. Vi har kontaktet Køge bibliotek og venter på "Lyt til elefanterne" derfra.

Helle, skolens bibliotekar, hørte lidt om vores praktik og synes det lød spændende. Helle er reporter på P4 og tilbød at lave et indslag med os den 3. marts. Dette ville jo være gratis reklame for os og vores projekt, så det takkede vi bestemt ikke nej til! - Helle kontakter os senere hen med mere info.

Vi har aftalt et møde med Anja imorgen tirsdag d. 16. om formiddagen. Vi skal have afklaret nogle ting vedrørende dette projekt. Bl.a. om det er muligt at vi markedsfører vores film allerede i år i forbindelse med en kampagne, da det er svært at lave analyser med målgruppen nu, som først skal gælde for 2011. - Plus at der selvfølgelig også ville være federe for os, hvis vi kunne få vores film ud med det samme, - det er der flere fordele ved. ;)

/Karina

søndag den 14. februar 2010

De første uger i praktik

Så er vi 14 dage inde i praktikforløbet. Vi er kommet godt på plads og er blevet taget rigtig godt imod af alle herinde, det er rigtig skønt. Vi brugte de første dage på at finde ud af hvad Køgebugt planen helt præcist går ud på. Vi har derfor læst nogle bøger og søgt rundt på nettet. Vi har fundet frem til, at planen er en del af "Fingerplanen". Fingerplanen blev lavet for at undgå, at indre København ville blive udbygget lag på lag uden om bykernen. Derfor fremlagde egnsplankontoret i 1947 planen, som skulle få København til at udvikle sig, som fingre ud fra Københavns centrum, imellem disse fingre skulle der være kiler af grønne områder. Det var vigtigt for planen at der var nemt for de fremtidige beboere, at kunne komme hurtigt og nemt frem til arbejdspladser m.v. Derfor skulle hver by have deres egen s-togs station og man skulle kunne komme fra yderkanten af byen og ind til stationen på et kvarters tid. Dermed kom byerne til at ligge som perler på en snor, ned igennem fingrene.

Efter at have fundet ud af hvad planen rent faktisk var, gik vi videre for at finde frem til en målgruppe. Vi skal ud og have fat i de unge, de unge som har deres dagligdag, deres liv, deres hjem og deres venner i byerne. Vi har snakket om opgaven med de andre på praktikstedet og her fandt vi frem til, at vi muligvis skal have nogle kendte mennesker med, så vi kan fange de unges opmærksomhed. Vi er kommet frem til, at film vil være et godt medie at arbejde med i projektet. Det bliver dog noget af en udfordring at skulle arbejde så meget med YouTube, at dette medie mest bliver brugt som en slags søgemaskine. Vi skal derfor tænke en hel del over, hvordan vi får de unge til at se filmene, og hvordan vi får dem til at videregive dem.

Nu er planen, at vi skal have undersøgt noget mere om unges vaner på YouTube, og hvad en god YouTube film består af. Vi skal ud og have lavet nogle fokusgruppe analyser og sidst men ikke mindst, skal vi have taget en masse valg! Skal vi fokuserer på hele strækninger? Skal vi inddrage andre medier end YouTube? Skal vi indsnævre målgruppen yderligere? osv. osv.

Alt i alt har det været nogle rigtig spændende uger, selvom jeg glæder mig til at fokusere mere på indholdet af filmene og konceptet, i stedet for alle foranalyserne. Det er trods alt koncepter og sociale medier jeg aller helst vil arbejde med, så jeg glæder mig!

Sandra

fredag den 5. februar 2010

Praktikstart

Så kom dagen, hvor vi alle tre kunne starte i praktik sammen, - mandag den 1. februar.

Vi skal arbejde med markedsføring gennem sociale medier. Som der står beskrevet i vores arbejdsopgaveformulering: "Afprøve sociale medier i kulturhistorisk formidling".

Vi blev budt varmt velkommen af Anja, som skal følge os tæt gennem vores forløb, som praktikværtinde.

Vi fik rundvisning og hilste på de øvrige medarbejdere, hvis viden, vi sandsynligvis får brug for senere hen. - Det er rart at vide at man har nogen ved hånden man kan trække på og sammenarbejde med, hvis man f.eks. mangler noget insider-viden.

Men de er alle mægtig søde, rare og hjælpsomme!

Vi har fået vores eget kontor på Cirkusmuseet, med eget køkken og tilmed "gildesal", hvor vi efterhånden er ved at finde os tilrette.

Vi har brugt de første dage til at researche omkring Køge Bugt-plannen samt målgruppeanalyse, da det er det vi først og fremmest skal have på plads.

Hver torsdag har vi personalemøde og på denne ene dag om ugen, skal vi fremlægge vores arbejde til de øvrige medarbejdere. Kort fortalt, hvad vi er kommet frem til, hvilke idéer og tanker vi har gjort os i vores arbejdsproces.

Nu er den første praktikuge snart gået og vi har fået et indblik i, hvad Køge Bugt-planen er og går ud på. Vi har fået udleveret noget litteratur, omkring Køge Bugt-plannen som vi stadig er igang med at læste og vi bliver klogere og klogere på, hvad det egentlig er.

Vi har fået meget løse tøjler og bestemmer selv vores arbejdstider.
Vi har derfor lavet en kalender for vores arbejdsdage som dækker hele praktikperioden til og med den 26. marts. På den måde har vi styr på vores dage og har sørget for at vi har nogle faste rammer, både for os selv, men også for at praktikstedet ved hvornår vi er tilstede.

Vi har undervejs stødt på nogle spørgsmål som vi søger svar på, for at gribe det hele korekt an. Derfor har vi aftalt et møde med Anja mandag morgen den 8. februar. Her skal vi også tale om at få præciseret en problemformulering og få skubbet det hele rigtigt igang og få taget hul på hele projektet. Nu har vi jo fået en del baggrundsviden og er nu klar til at rykke et skridt videre.

Vi ser meget frem til næste uge, hvor nye spændende ting venter.