torsdag den 25. marts 2010

Greve-filmen blev god :)

Der er sket lidt siden fredag - både positivt og negativt. Vi havde jo en aftale med én fra vallensbæk, som kunne skaffe nogle unge til vores film. Tirsdag morgen sendte han så en besked med, at de alle havde fået kolde fødder, så han kunne ikke skaffe nogen alligevel. Det stiller vores film om vallensbæk rigtig dårligt. Vi bliver nødt til at prioritere vores tid. Vi kunne sagtens bruge noget af vores fremtidige projekt, på at lave filmen om vallensbæk, men vi bliver nødt til at prioritere vores projekt højt, for det er trods alt vores afsluttende. Derfor har vi valgt, at droppe vallensbæk og i stedet fokusere på de andre to film og vores speciale-projekt.

MEN vi har fået lavet greve-filmen færdig. Og den er blevet super god! Vi er stolte. Det færdige resultat er ikke offentliggjort endnu, og bliver det heller ikke før en gang i maj måned. Men vi har fået lavet speed-motion, krydret med spørgsmålene og noget fedt musik. Vi har her til morgen været inde i Historiens Hus til personalemøde, her viste vi filmen og de var helt vilde med det. Responsen var virkelig god, de synes det var rigtig sjovt og underholdende. Samtidig var den fastholdende og man blev nysgerrig efter svarene. Det var en underholdende måde at skabe opmærksomhed omkring emnet og kunne måske endda bruges som optakt til emnet på undervisningsplan. Vi har stadig nogle rettelser, men dem tager vi efter påske, hvor vi også skal have testet filmen på nogle unge. Filmen blev på ca. 6 minutter og det kan godt været at det er for langt, men det vil en test forhåbentligt vise.

Vi sagde samtidig på gensyn til dem. Vores praktik slutter officielt i morgen, men vi kommer jo derind igen, indtil vi er færdige med projektet.

Vi er nu gået i gang med at klippe filmen til Avedøre. Vi håber at vi kan blive færdige til i morgen, men umiddelbart, er der nogle komplikationer med reservation at klipperummet, men nu må vi se. Vi tror på, at vi kan gøre det en smule hurtigere nu, da filmen skal have sammen opbygning som den i greve, hvilket jo hjælper lidt på det hele.

Det har været spændende at være i praktik og lave noget på et rigtigt projekt. Vi er blevet taget rigtig godt imod derude, hvilket vi selvfølgelig er glade for. Projektet har været svært at komme i gang med. Historie og unge er ikke noget man normalt føler passer særligt godt sammen. Vi har haft mange idéer oppe og vende, men vi skulle have været hurtigere til at tage en beslutning om konceptet, og have fulgt vores første instinkt. Det vi vil tage med os videre, er nok at vi skal være hurtigere til at tage beslutninger i stedet for at svæve rundt om det. Vi skal stole mere på vores instinkter og være bedre til at planlægge vores tid. Alt i alt har praktikken være god og vi glæder os til at følge projektet helt til dør når vi begynder efter ferien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar